Sidst jeg satte mig ned og skrev et indlæg om kommunikation, var det fordi jeg alt for ofte oplever, at pressemeddelelser er så hamrende kedelige eller dårlige, at jeg sletter dem inden jeg har læst dem.

Jeg ville gerne kunne sige at det er blevet bedre, men desværre er det ikke tilfældet. Hovedparten af de pressemeddelelser jeg modtager, er stadig gabende kedelige, og alt for ofte en omgang selvrosende pladder, som jeg alligevel ikke kan bruge til noget som helst.

Men ikke alle henvendelser jeg som journalist får fra PR-folk og kommunikationsafdelinger er i form af pressemeddelelser. På en gennemsnitlig dag bliver jeg kontaktet tre til fem gange fra PR-folk der vil pitche en historie til mig. Disse opkald svinger utrolig meget i kvalitet, og med kvalitet mener jeg brugbart indhold (for mig).

Et eksempel:

PR-person: Hej jeg ringer fra XXXXX. Vores amerikanske CEO er i landet, og jeg tænkte om du ikke ville have et interview med ham?

Mig: Mja… det kommer jo an på, hvad han kan fortælle mig om? Har han en spændende historie?

PR-person: Han kan snakke om alt muligt. Han er meget vidende og kan tale om mange forskellige emner.

Mig: Altså – hvis han ikke har et specielt budskab, hvorfor skulle jeg så snakke med ham?

PR-person: Jamen YYYY kan snakke om alt. Kunne det ikke være interessant at høre om virksomheden?

Mig: Næ, egentlig ikke. Ring igen når du har en historie du vil sælge.

PR-person: Nå – ok. Jeg prøver en anden dag…

(Bare fordi en CEO kommer til landet, så falder vi journalister altså ikke på halen. Hvis I ikke har en klokkeklar historie, hvorfor ringer I så? Bliver I virkelig presset så meget af jeres kunder?)

Et andet eksempel:

PR-person: Hej jeg ringer fra XXXXX. Vores kunde YYYYY har lige lavet en undersøgelse som jeg tror kunne passe til dit medie.

(en god start – jeg er interesseret)

Mig: Jo det kunne da godt være tilfældet. Lad mig bare se den.

PR-person: Vores CTO kan uddybe den, og han kan snakke med dig i morgen kl. 10.30 eller fredag kl. 13…

Mig: Jamen – jeg ved ikke om jeg vil snakke med ham. Og hvis det skulle være, så er det altså ikke sikkert at jeg kan lige der.

PR-person: Jamen det er kun der han kan.

Mig: Fint nok – jeg har ikke behov for at snakke med ham.

PR-person: Kan du slet ikke få tid til at snakke med ham?

Mig: Ved du hvad? Jeg kan se at jeg ikke får plads til den historie alligevel. Kan du have en god dag?

Ikke tænkte eksempler

Jeg ville ønske at det var eksempler jeg opfandt. Men faktisk er det samtaler jeg har haft i løbet af den sidste uge. Og jeg kunne komme med mange flere eksempler.

Problemet er, at mange PR-folk ‘prøver for meget’. De er så ivrige efter at prakke os en historie på, at de glemmer at vi er journalister. De glemmer at sige NEJ til deres kunde. Når jeg får henvendelser fra PR-bureauer eller PR-medarbejdere, der stort set er spild af min tid, så gør de deres kunde en bjørnetjeneste, for næste gang starter jeg allerede med at være småirriteret…

Alle de journalister jeg kender er hårdt spændt for, masser af deadlines og ditto historier der skal skrives. Så derfor kære PR-folk:

Når I nu pitcher en historie til os (og det er vi generelt glade for -når der altså er noget at komme efter), så er der et par småting I skal huske:

Ha’ svar på de mest almindelige spørgsmål. Når I pitcher en historie, så kan I være sikre på, at vi spørger ind til den for at få afdækket om der er en historie (vi er jo trods alt journalister). Og så nytter det ikke noget, at I kun kan læse op fra det papir som I har foran jer. Sæt jer ind i historien, blive eventuelt briefet af jeres kunder, så I kan svare os på generelle spørgsmål, som: Hvad gør så XXX unikt? Er det specielt for Danmark? Hvad er de nærmeste konkurrenter?

Vær sikker på at der ER en historie. Noget aktuelt, noget med en spændende krog. Lad være med at ringe bare fordi Arveprins Knud er i landet, ok?

Lad være med at presse os. Siger vi nej, så mener vi det. Det er hamrende irriterende at skulle forklare jer, hvorfor vi ikke vil have en historie.

Vi er selv herre over vores tid. Hvis jeres kunder mener at det er interessant at en CEO/CTO eller lignende bliver interviewet, så må han altså gøre plads i kalenderen. Når det er jer/jeres kunde der gerne vil have at vi interviewer en ‘pinger’, så er det ikke os der skal rykke rundt på vores kalender, vel?